FIFA

Handlingsbeskrivelse

De seneste års mest populære og vigtigste game mode er FIFA Ultimate Team (FUT). Faktisk er FIFA-serien nærmest blevet synonym med FUT. 

FUT kombinerer digital fodbold med digitale samlekort. FUT har også kombineret to forretningsmodeller nemlig den traditionelle boxed content (hvor man betaler én gang for et produkt) med mikrotransaktioner, hvor man løbende kan betale for at udvide grundspillet. I dette tilfælde kan man købe pakker med virtuelle fodboldkort.

FUT er et komplekst spil, der i sig selv indeholder mange forskellige spil: 

1) Samlekortdelen: Samlekortdelen handler basalt set om at åbne digitale pakker med spillerkort i håb om at få noget godt. Hver pakke kan indeholde mere eller mindre værdifulde kort. Det er meget populært på YouTube at se videoer med folk, der åbner pakker og reagerer på indholdet. 

2) Spillerbørsen: FUT har også en spillerbørs, hvor  man kan handle med spillerkort, der er trukket som samlekort. Her handler det ligesom på aktiemarkedet om at købe billigt og sælge dyrt. 

3) Hovedbrud: Der er også opgaver, som handler om at bygge forskellige hold med spillerkort, der opfylder bestemte krav. Dette game mode minder måske mest om hovedbrudsspil, f.eks. kryds og tværs eller Sudoku. 

4) Tidsbestemte opgaver: Derudover er der også et spil i at klare daglige, ugentlige og sæson-bestemte opgaver, som kan give spillerkort og penge i spillets møntfod. 

5) Endelig er det muligt faktisk at tage sit digitale drømmehold ud på den grønsværen og spille mod computeren eller andre spillere. Dette kan igen foregå under de almindelige fodboldregler eller under specielle ’house rules’ (for eksempel regler om at kun mål scoret på hovedstød tæller).

Hvad bruger man penge på:

Man betaler fuld pris for spillet, men kan efterfølgende betale i det uendelige for pakker med spillerkort. Professionelle FIFA-spillere konkurrerer i Fifa Ultimate Team (FUT)-delen af spillet og bruger gerne 20.000 kroner om året på spillerkort. 

Spillerkortene handles på et internt spilmarked blandt spillere og her stiger og falder kortenes værdi i løbet af året. Spillermarkedet fungerer som et spil i spillet, hvor man præcis som på aktiemarkedet kan vinde og tabe store formuer. Det er imod spillet retningslinjer at handle med rigtige penge, men sortbørshandel har været et stort problem igennem en årrække. Så selv om man ikke officielt kan få “indskuddet” tilbage, så kan man alligevel godt tjene store penge ved enten at sælge hele sin konto eller ved at handle spillerkort.

Produkternes pris svinger afhængigt af, hvilken type pakke, man vil købe. Pakkerne købes ikke direkte for kolde kontanter, men for ”coins” eller ”points”, som man vinder i spillet. Derfor kan det være meget svært at gennemskue, hvor meget varerne reelt koster (eller hvilken værdi man får for pengene).

Psykologiske mekanismer i spillet

FIFA er et utroligt veldesignet spil, der ligesom analog fodbold på grønsværen kan spilles for sjov,  som livsstil eller fuldtidsprofessionel karriere.

Spillet er blevet kritiseret for at være et ’børnekasino’, fordi man i FUT-delen kan investere penge i at åbne virtuelle pakker, som kan indeholde spillerkort, der svinger i værdi fra et par hundrede coins ([spillets valuta]) til mange millioner af coins (som omregnet kan betyde hundrede- til tusindvis af kroner).

Spillet er ikke klassificeret som et gevinstgivende spil (altså gambling), fordi det ikke er muligt (inden for spillets regler) at omsætte gevinster til rede penge. Kritikere peger dog på at spillerkort (gevinsten) har utrolig stor psykologisk værdi og indflydelse på spillerens evne til at vinde kampe.

I spillet bruger man aldrig rigtige penge direkte, men i stedet for to slags spilvalutaer: Coins eller FIFA-point. Disse valutaer er med til at sløre billedet af, hvor mange rigtige penge man bruger.

På overfladen oplyses spilleren om sandsynligheden for at få gode kort i de forskellige pakker. Men de oplyste sandsynligheder, for eksempel under 1 %, et tilpas vage til at være meningsløse. I kroner og øre er forskellen mellem en sandsynlighed på for eksempel 0,9% og 0,0000001% meget stor.

Gamblers fallacy

En spiller der har været ’uheldig’, kan komme til at tro, at heldet nødvendigvis må vende, og at det bare gælder om at holde ud (og bruge flere penge).

Sunk cost fallacy

Når en spiller har brugt en del penge uden at få en gevinst, står spilleren over for et valg: Skal vedkommende stoppe og erkende at have mistet sine penge, eller skal vedkommende fortsætte i håbet om at opnå den ønskede gevinst og dermed have retfærdiggjort sit forbrug. Med risiko for at miste endnu flere penge.

Near misses

Når en spiller åbner pakker, er der lyde, lys og grafikker, der indikerer, om der er gevinst eller ej. I FIFA handler det typisk om, hvor sjældent et spillerkort er. Alle gode kort er sjældne, men ikke alle sjældne kort er gode. At vinde et sjældent men dårligt kort er lidt lige som at være et enkelt juletræ fra at vinde den helt stor gevinst på sin skrabejulekalender. Man er så tæt på at vinde, at man er motiveret til at prøve igen.

Losses disguised as wins

Nogle gange kan det være svært at vurdere, om man har vundet eller tabt efter at have åbnet mange pakker. Dette skyldes, at man kan købe pakker for både FIFA points og for Coins, og værdien af indholdet kan variere. Selvom det ser ud som om, man vinder, taber man derfor måske reelt penge.

Illusion of control

Når man i spil som lotto frit kan vælge, hvilke tal man vil spille på, oplever mange spillere en illusion om at være i kontrol. Det samme gør sig gældende i FIFA, hvor spilleren selv kan vælge mellem forskellige pakker og tidspunkter at åbne dem på. Dette fører til tro eller overtro på, hvornår det bedst kan betale sig at åbne pakker. Da vi ikke har adgang til den algoritme, der sørger for randomiseringen af pakkernes indhold, kan vi ikke vide, om spillere rent faktisk har regnet den ud, eller om de bare er overtroiske.

Chasing

I gambling så vel som mange andre af livets arenaer gælder det, at mennesker har en tendens til at forsøge at vinde det tabte igen. Hvis man har en oplevelse af at have været meget uheldig, kan det være tillokkende at prøve at vinde det tabte igen. Problemet er selvfølgelig, at den underliggende algoritme måske bare er designet til at udbetale meget få gevinster, hvorfor det hurtigt kan blive meget dyrt at jagte sine tab.

Alle disse biases findes også i den virkelige verden og er altså ikke unaturlige. Forskellen her er selvfølgeligt at FIFA i modsætning til en fisketur er et designet og kommercielt produkt.

Bør jeg være bekymret?

Vi er meget bekymrede for FIFA Ultimate Team-delen af FIFA-spillene. FUT er en yderst effektiv kombination af grafik, gameplay og global star power, men skal man have en chance for at konkurrere i det digital våbenkapløb kan man godt forvente, at man skal købe (rigtig) mange pakker – uden en garanteret chance for rent faktisk at opnå noget af værdi.

Det kan være med til at ramme en masse psykologiske mekanismer, der kan få spillere (unge som gamle) til at investere mere tid og langt flere penge, end de oprindeligt havde planlagt.