Pokémon Go

Hovedforfatter: Rune Kristian Lundedal Nielsen, Ph.d., Associate Professor, IT-Universitetet i København

Første udgivelsesdato: 1. september 2022
Seneste opdatering: 1. september 2022

Fakta om Pokémon Go

Udgiver: Niantic
Titel: Pokémon GO
Udgiver: Niantic (6 Juli, 2016)
Platform: iOS, Android,
Betalingsform: Freemium
Spiltype: Augmented reality, location-based game. Både single player og multiplayer dele.

Aldersmærkning: 9+

Derfor bør du læse vores guide til Pokémon Go

I 2016 indtog gamere verden over pludseligt gaderne. Ikke for at demonstrere eller gå på barrikaderne, men for at fange virtuelle monstre på deres telefoner.

Siden har Pokémon GO været en kilde til morskab og motion for mange — men ikke uden at bruge spilmekaniske og psykologiske greb, der er vigtige at tale om.

Er ekstra motion god nok grund til, at man lader sig lokke ind i universet?

Overblik

Pokémon GO, der bygger på den populære Pokémon-franchise kendt fra fra bl.a. tegnefilm, samlekort og computerspil, er et Augmented Reality (AR)-spil. Det vil sige, at spillet via spillerens smartphone er designet til at lægge et ekstra spil-lag oven på den virkelige verden.

Pokémon GO kan spilles på forskellige måder, men i sin mest grundlæggende form handler spillet om, at spilleren skal finde og fange vilde pokémoner (”lommemonstre”) med sin smartphone. Spilleren bevæger sig selv rundt i verden med appen åben i sin smartphone og bruger den til opdage og fange pokémoner.

Når spilleren har opbygget en samling af og trænet dem til at blive stærke, kan spilleren deltage i de mere krævende dele af spillet. Det kan for eksempel være såkaldte ”raids”, hvor flere spillere sammen prøver at besejre meget stærke pokémoner eller battle league, hvor spillere kæmper imod hinanden med hver sit hold af pokémon.

Spillere kan derudover vælge at deltage i et hav af missioner og sociale events, som for eksempel ’Community Day’ (”fællesskabsdage”), som er månedlige events, hvor særlige pokémoner optræder ekstremt hyppigt og i særlige udgaver.

Spillere kan bruge et hav af tredjeparts-apps til at diskutere spillet, hjælpe hinanden med missioner eller arrangere hold til raids.

 

 

En spiller forklarer, hvordan man spiller Pokémon Go:

Hvorfor er Pokémon Go vigtigt?

Pokémon GO nærmest eksploderede ind på verdensscenen i 2016 og blev en del af tidsånden under massiv mediedækning. Pokémon GO blev på rekordtid installeret på så mange devices på verdensplan, at det nærmest ikke var muligt for spillet at tiltrække nye spillere. Det kunne derfor nærmest kun gå ned ad bakke derfra, men det er lykkedes Pokémon GO at holde fanen højt og har siden da konsekvent været blandt spillene med den højeste omsætning.

Hvad bruger man penge på:

Pokémon GO er som udgangspunkt gratis, men via mikrotransaktioner kan man købe ekstra adgang til særlige events, mere plads til sine ting og sine pokémon, flere ting der gør spillet lettere at spille for eksempel bolde til at fange pokemon, lokkemidler, der kan lokke dem til eller kosmetiske genstande (som tøj eller hatte).

Produkternes købes for Pokécoins, som man kan købe i pakker for priser, der ligger mellem 5-899 kroner. Sjovt nok er priserne i spillet vendt på hoved i forhold til, hvordan det plejer at være i den virkelige verden. I stedet for at få mængderabat får man mest for pengene, når man kun bruger 5 kroner på at købe 100 Pokécoins.

Sociale komponenter:

Spillet kan spilles alene, men det er også ofte set, at spillere går rundt i større eller mindre grupper. I spillet kan man også sende gaver til sine venner fra de steder, man besøger i spillet (som også findes i den virkelige og fysiske verden).

Derudover bliver man igennem spillet opfordret til at invitere andre spillere ind og belønner i så fald med præmier.

Psykologiske mekanismer i spillet

På grund af Pokémon GOs brug af tilfældighedsbaserede belønninger og muligheden for at betale sig fra at kunne udløse Pokémoner hurtigere (for eksempel ved at tilkøbe flere maskiner til at udklække Pokémon-æg) er der nogle tankefælder som man kan falde i:

Gamblers fallacy

En spiller, der har været “uheldig”, kan komme til at tro, at heldet nødvendigvis må vende, og at det bare gælder om at holde ud (og bruge flere penge).

Sunk cost fallacy

Når en spiller har brugt en del penge uden at få gevinst, står personen over for et valg:  A) at stoppe og erkende at have mistet sine penge eller B) at fortsætte i håbet om at opnå den ønskede gevinst og dermed at have retfærdiggjort sit forbrug.

Near misses

Når en spiller rammer en Pokémon med en bold, er der en tilfældighedsgenerator, der bestemmer, om pokémonen bliver inde i bolden og bliver fanget eller hopper ud og i værste fald stikker af. Når en bold har ramt en Pokémon triller bolden rundt på jorden et antal gange, mens spilleren venter på feedback på, om Pokémonen slipper ud af bolden. Spilleren kan fejlagtigt få et indtryk af at have været meget tæt på at vinde, hvis Pokemonen først slipper ud i sidste øjeblik. Dette (falske) indtryk af at have været tæt på kan virke stærkt motiverende til at prøve igen. Det er selvfølgelig ikke i sig selv problematisk at være stærkt motiveret, men det bliver det hurtigt, hvis man ikke har de fornødne ressourcer, om det så er tid eller penge.

Chasing

I gambling, såvel som i mange andre af livets arenaer, gælder det, at mennesker har en tendens til at forsøge at vinde det tabte igen. Hvis man har en oplevelse af at have været meget uheldig kan det være tillokkende at prøve at vinde det tabte igen. Problemet er selvfølgelig at den underliggende algoritme måske bare er designet til at udbetale meget få gevinster, hvorfor det hurtigt kan blive meget dyrt at jagte sine tab.

Centrale spilmekaniske greb i Pokémon Go

Pokémon Go har enorm succes med sin formel, og det er bl.a. fordi udviklerne udnytter nogle effektive greb for at holde spillerens opmærksomhed.

Leveling

Pokémon gør en dyd ud af, at man kan hele tiden kan følge en form for progression i sit spil, så man hele tiden føler, at man bliver en lille smule bedre eller en lille smule stærkere og med en lille smule flere valgmuligheder. Det kan man f.eks. markeres ved at en af sine Pokémoner stiger i niveau, ved at man får en særlig ny Pokéball, som man ikke tidligere kunne, at ens træner stiger i niveau osv. osv. Det kræver dog hårdt arbejde via grinding

Grinding

Det er svært at give et præcist tal på, hvor meget tid og hvor mange ressourcer det kræver at komme på det højeste level i Pokémon GO, som i skrivende stund er level 50. Jeg har spillet Pokémon GO, siden spillet udkom, jeg har brugt rigtig mange penge på spillet, og jeg har fanget lige under 200.000 pokémoner, men jeg er stadigvæk kun level 45. “Grinding” er et greb, som spiludviklere benytter for at forlænge den tid, det tager at gennemføre et spil. Grinding involverer som regel randomiserede belønningsmekanismer og investering i tid i spillen:  Det vil sige, at man enten betaler eller arbejder for at udløse en tilfældig belønning. Disse randomiserede belønningsmekanismer kombineres i Pokemon GO med helt enorme krav til, hvor hårdt en spiller skal arbejde for at samle experience points (XP), som er det, der afgør, hvornår man stiger i level. Forsiden af medaljen er, at man kan få virkelig mange timer til at gå med at spille Pokémon GO, bagsiden af medaljen er også, at man kan få virkelig mange timer til at gå med at spille Pokémon GO. Læs i øvrigt mere om [grinding] her.

 

Vær opmærksom på

Uigennemskuelige algoritmer

Nærmest alt i spillet er styret af en såkaldt RNG – Random Number Generator – en algoritme, der skaber tilfældigheder. Chancen for succes, når man fanger Pokemon, kan påvirkes af spillerens færdigheder, men er i sidste ende tilfældig. Det er også tilfældigt, hvilken pókemon der kommer ud af et æg, som man udruger (æg udruges ved at spilleren rent fysisk bevæger sig), hvilke karakteristika pókemonen har, når man fanger eller bytter den.

Kan kræve stor tidsinvestering

Som nævnt er der potentielt helt enorme mængder af grinding i Pokémon Go. Det betyder, at man skal gøre det samme igen og igen for at gøre fremskridt i spillet. For stort set alle de ting man skal gøre, gælder det at kan man købe sig til hjælp til at gøre fremskridt hurtigere. Den positive sider af den store tidsinvestering er, at Pokémon Go også er en rigtig god kilde til motion, fordi man skal bevæge sig rundt.

Sporing af geografiske informationer

Spillet har brug for at kende spillerens præcise geografiske placering og indsamler derfor meget følsomme data om spilleren. Som spiller er det umuligt at vide, hvor sikkert disse data opbevares, og hvad de eventuelt bruges til, eller om disse data bliver solgt til tredjepart.

Geografiske ulemper

Sjældnere Pokémoner i Pokémon GO spawner oftere i områder, hvor der er særligt meget trafik, særligt mange spillere eller særlige interessepunkter. Det betyder, at spillere, der bor steder, hvor der er få spillere ikke har samme mulighed for at spille spillet, som spillere der bor i større byer (med mindre man rekrutterer mange nye spillere i nærområdet).

 

Skal du bekymre dig?

Pokémon Go tilbyder et farvestrålende univers, genkendelige karakterer og masser og atter masser af motion.

Pokémon Go giver mulighed for at betale og benytte boosters for at accelerere spiloplevelsen og opnå hurtigere resultater og indeholder samtidigt tilfældighedsbaserede gevinster. Begge dele kan føre til problematisk spiladfærd, fordi man kan blive grebet af at jage det ønskede resultat igen og igen.

I modsætning til mange andre spil, der benytter disse virkemidler, så er spillets progression dog baseret på spillerens bevægelse i den virkelig verden, hvilket sætter nogle naturlige begrænsninger for hvor mange gentagelser og hvor længe ad gangen, man kan spille.

Vi mener derfor ikke, at der er udpræget grund til bekymring, men man skal stadig være opmærksom og reagere, hvis man oplever problematisk adfærd.

Bonus-info

Klodens største franchise

Pokémon-universet, som spillet foregår i, mødte for første gang spillerne på den originale håndholdte konsol Nintendo Game Boy i 1996. Siden da Pokémon som fænomen vokset, vokset og vokset. Pokémon er i dag klodens mest værdifulde franchise foran bl.a. Star Wars, Marvel Cinematic Universe og Mickey Mouse. Kilde.

Tegnefilm på dansk tv

Pokémon-franchisen blev blandt andet kendt i Danmark via tegnefilm. Her har en fan samlet åbningsnumrene til de 17 forskellige serier med Pokémon, der er sendt på dansk.