Pokémon Go

Overblik

Pokémon GO, der bygger på den populære Pokémon-franchise kendt fra fra bl.a. tegnefilm, samlekort og computerspil, er et Augmented Reality (AR)-spil. Det vil sige, at spillet via spillerens smartphone er designet til at lægge et ekstra spil-lag oven på den virkelige verden.

Pokémon GO kan spilles på forskellige måder, men i sin mest grundlæggende form handler spillet om, at spilleren skal finde og fange vilde pokémoner (”lommemonstre”) med sin smartphone. Spilleren bevæger sig selv rundt i verden med appen åben i sin smartphone og bruger den til opdage og fange pokémoner.

Når spilleren har opbygget en samling af og trænet dem til at blive stærke, kan spilleren deltage i de mere krævende dele af spillet. Det kan for eksempel være såkaldte ”raids”, hvor flere spillere sammen prøver at besejre meget stærke pokémoner eller battle league, hvor spillere kæmper imod hinanden med hver sit hold af pokémon.

Spillere kan derudover vælge at deltage i et hav af missioner og sociale events, som for eksempel ’Community Day’ (”fællesskabsdage”), som er månedlige events, hvor særlige pokémoner optræder ekstremt hyppigt og i særlige udgaver.

Spillere kan bruge et hav af tredjeparts-apps til at diskutere spillet, hjælpe hinanden med missioner eller arrangere hold til raids.

Billedtekst: En spiller forklarer, hvordan man spiller Pokémon Go. Kilde: Radiant Gaming/Youtube

Hvad bruger man penge på:

Pokémon GO er som udgangspunkt gratis, men via mikrotransaktioner kan man købe ekstra adgang til særlige events, mere plads til sine ting og sine pokémon, flere ting der gør spillet lettere at spille for eksempel bolde til at fange pokemon, lokkemidler, der kan lokke dem til eller kosmetiske genstande (som tøj eller hatte).

Produkternes købes for Pokécoins, som man kan købe i pakker for priser, der ligger mellem 5-899 kroner. Sjovt nok er priserne i spillet vendt på hoved i forhold til, hvordan det plejer at være i den virkelige verden. I stedet for at få mængderabat får man mest for pengene, når man kun bruger 5 kroner på at købe 100 Pokécoins.

Psykologiske mekanismer i spillet

På grund af Pokémon GOs brug af tilfældighedsbaserede belønninger og muligheden for at betale sig fra at kunne udløse Pokémoner hurtigere (for eksempel ved at tilkøbe flere maskiner til at udklække Pokémon-æg) er der nogle tankefælder som man kan falde i:

Gamblers fallacy

En spiller, der har været “uheldig”, kan komme til at tro, at heldet nødvendigvis må vende, og at det bare gælder om at holde ud (og bruge flere penge).

Sunk cost fallacy

Når en spiller har brugt en del penge uden at få gevinst, står personen over for et valg:  A) at stoppe og erkende at have mistet sine penge eller B) at fortsætte i håbet om at opnå den ønskede gevinst og dermed at have retfærdiggjort sit forbrug.

Near misses

Når en spiller rammer en Pokémon med en bold, er der en tilfældighedsgenerator, der bestemmer, om pokémonen bliver inde i bolden og bliver fanget eller hopper ud og i værste fald stikker af. Når en bold har ramt en Pokémon triller bolden rundt på jorden et antal gange, mens spilleren venter på feedback på, om Pokémonen slipper ud af bolden. Spilleren kan fejlagtigt få et indtryk af at have været meget tæt på at vinde, hvis Pokemonen først slipper ud i sidste øjeblik. Dette (falske) indtryk af at have været tæt på kan virke stærkt motiverende til at prøve igen. Det er selvfølgelig ikke i sig selv problematisk at være stærkt motiveret, men det bliver det hurtigt, hvis man ikke har de fornødne ressourcer, om det så er tid eller penge.

Chasing

I gambling, såvel som i mange andre af livets arenaer, gælder det, at mennesker har en tendens til at forsøge at vinde det tabte igen. Hvis man har en oplevelse af at have været meget uheldig kan det være tillokkende at prøve at vinde det tabte igen. Problemet er selvfølgelig at den underliggende algoritme måske bare er designet til at udbetale meget få gevinster, hvorfor det hurtigt kan blive meget dyrt at jagte sine tab.

Vær opmærksom på

Uigennemskuelige algoritmer

Nærmest alt i spillet er styret af en såkaldt RNG – Random Number Generator – en algoritme, der skaber tilfældigheder. Chancen for succes, når man fanger Pokemon, kan påvirkes af spillerens færdigheder, men er i sidste ende tilfældig. Det er også tilfældigt, hvilken pókemon der kommer ud af et æg, som man udruger (æg udruges ved at spilleren rent fysisk bevæger sig), hvilke karakteristika pókemonen har, når man fanger eller bytter den.

Kan kræve stor tidsinvestering

Som nævnt er der potentielt helt enorme mængder af grinding i Pokémon Go. Det betyder, at man skal gøre det samme igen og igen for at gøre fremskridt i spillet. For stort set alle de ting man skal gøre, gælder det at kan man købe sig til hjælp til at gøre fremskridt hurtigere. Den positive sider af den store tidsinvestering er, at Pokémon Go også er en rigtig god kilde til motion, fordi man skal bevæge sig rundt.

Sporing af geografiske informationer

Spillet har brug for at kende spillerens præcise geografiske placering og indsamler derfor meget følsomme data om spilleren. Som spiller er det umuligt at vide, hvor sikkert disse data opbevares, og hvad de eventuelt bruges til, eller om disse data bliver solgt til tredjepart.

Geografiske ulemper

Sjældnere Pokémoner i Pokémon GO spawner oftere i områder, hvor der er særligt meget trafik, særligt mange spillere eller særlige interessepunkter. Det betyder, at spillere, der bor steder, hvor der er få spillere ikke har samme mulighed for at spille spillet, som spillere der bor i større byer (med mindre man rekrutterer mange nye spillere i nærområdet).