Sociale komponenter

Candy Crush Saga er hovedsageligt et single player-spil, men man kan sammenligne sine fremskridt med andre spillere på ranglister. Man bliver også vurderet på, hvor hurtigt man klarer en række baner i forhold til andre spillere i såkaldte ræs.

Jo hurtigere du klarer banerne i forhold til andre spillere, jo flere virtuelle guldbarrer tjener du. Da det generelt går hurtigere med at gennemføre baner, når man betaler for hjælp, er der her tale om et pay-to-win våbenkapløb, hvor spillere kan komme til at presse hinanden til at bruge flere penge. Har du tilføjet venner fra sociale medier, vil der også hver uge blive kåret en vinder, som har gennemført flest baner.

Spillet opfordrer også til at invitere andre spillere ind. Det belønnes bl.a. med ekstra liv.

Psykologiske mekanismer

Selve spillet i Candy Crush er virkeligt godt designet. Der er dog desværre mange gambling-lignende mekanismer i spillet. Tilfældige gevinster og tilfældige kædereaktioner spiller en stor rolle. Tilfældigheder er selvfølgelig ikke skadelige i sig selv, men for nogle kan det fører til nogle uheldige tankemønstre, som for eksempel:

Gamblers Fallacy

En spiller, der har været “uheldig”, kan komme til at tro, at heldet nødvendigvis må vende, og at det bare gælder om at holde ud (og bruge flere penge).

Sunk Cost Fallacy

Når en spiller har brugt en del penge uden at få en gevinst, står spilleren over for et valg: Skal vedkommende stoppe og erkende at have mistet sine penge, eller skal vedkommende fortsætte i håbet om at opnå den ønskede gevinst og dermed at have retfærdiggjort sit forbrug. Med risiko for at miste endnu flere penge.

Near Misses

Når man er så tæt på at vinde, at man kan smage det, er man stærkt motiveret for at fortsætte, selvom man måske burde stoppe. Enarmede tyveknægte er notoriske for at simulere, at man næsten vandt jackpotten, selvom det ikke er tilfældet.

Losses Disguised as Wins

Det kan være svært at vurdere om de penge, man eventuelt har brugt på at vinde, står mål med det, man vinder. Sådanne situationer, hvor man vinder en gevinst men ikke helt har overblik over hvad eller hvor meget, det kostede at vinde, kan føre til, at man oplever at vinde, imens man rent faktisk er i gang med at tabe.

Illusion of Control

Når man i spil som lotto frit kan vælge, hvilke tal man vil spille på, oplever mange spillere en illusion om at være i kontrol. Det samme gør sig gældende i Candy Crush: Spillere selv kan vælge udfordringer, boosters osv. I spil med så mange tilfældighedsmekanismer som Candy Crush kan det være svært at gennemskue, hvor meget af en succes rent faktisk skyldes, at man har mestret spillet, og hvor meget der skyldes held. Det er også svært at vide, om spillet bag scenen ændrer på ens “held” løbende.

Chasing

I gambling såvel som mange andre af livets arenaer gælder det, at mennesker har en tendens til at forsøge at vinde det tabte igen. Hvis man har en oplevelse af at have været meget uheldig, kan det være tillokkende at prøve at vinde det tabte igen. Problemet er selvfølgelig, at den underliggende algoritme måske bare er designet til at udbetale meget få gevinster, hvorfor det hurtigt kan blive meget dyrt at jagte sine tab. Har du allerede brugt boosters på at klare en bane uden at have success, kan det være svært ikke at forsøge at vinde det tabte igen.

Alle disse biases findes også i den virkelige verden, og er altså ikke unaturlige. I modsætning til en fisketur, hvor man kan opleve de samme mekanikkerne, er Candy Crush et designet og kommercielt produkt, der i større eller mindre kan udnytte de psykologiske mekanismer.