Ordforklaring:
Begrebet Raid stammer fra MMORPG’er som f.eks. World of Warcraft, hvor spillere sammen skal gennemføre en yderst svær mission. Oftest som en del af spillets endgame.
I modsætning til f.eks. en dungeon er en raid en langt større og ofte sværere opgave. Hvor en dungeon i World of Warcraft maks. består af 5 spillere, der skal koordinere deres indsats, består en raid af op til 40 spillere, der sammen skal vinde over spillets udfordringer og raid boss.
Det betyder, at en raid kræver udpræget koordination og intens koncentration i timevis.
Det har resulteret i færdigheder, som flere i forretningsverdenen har bemærket – hvilket du bl.a. kan læse om i denne artikel fra Forbes.