Ordforklaring:
Summoning i spil er oftest en spilmekanik, hvor spilleren kan tilkalde/påkalde en anden spiller (som f.eks. i Dark Souls), en anden computer-styret figur (som f.eks. i World of Warcraft eller Final Fantasy-serien) eller måske ligefrem et særligt objekt som en bil, et sværd, en pistol eller lignende.
Nogle spil sætter begrænsninger på hvor ofte, man kan tilkalde ekstra hjælp på den måde, f.eks. ved at man først skal have opsamlet et bestemt objekt eller der skal være gået tid i spillet eller realtid.
Normalt har spilleren fuld kontrol, hvad der bliver påkaldt.
Gacha Summoning
I spil som Genshin Impact foregår summoning lidt anderledes. Her bruger man et begreb, der kaldes “Gacha Summoning”. I Genshin Impact bruger spilleren ressourcer på at “summone” figurer og våben ud fra et tilfældighedsprincip, så man ikke er sikker på, hvad man får. Ligesom i en lootbox. Sjældnere figurer og våben er ofte også stærkere og langt mere eftertragtede.
En bruger har lavet en helt kanal over, hvordan de forskellige “gacha summons”-animationer ser ud. Her kan du få indtryk.
Læg f.eks. mærke til, at der er en hel animation, før man ser resultatet, for der skal jo være lidt opbygning…