Ordforklaring:

Nogle typer quests er tilbagevendende i computerspil. Her er eksempler på nogle af de mest almindelige.

Kill Quest

Kill Quest en underbetegnelse for en ofte set type quest, hvor man skal dræbe/besejre en specifik modstander eller et specifikt antal af en navngiven modstander.

Escort Quest

Escort Quest er en underbetegnelse for en type quest, hvor man skal følge og ofte beskytte en eller flere NPC’er.

Quest-typen er ofte upopulær, fordi oplevelsen af en Escort Quest afhænger af, hvor godt NPC’en interagerer med resten af spiluniverset. Hvis NPC’en for eksempel tiltrækker aggro, uden at det er meningen eller låser sig fast i spilmiljøet, kan det betyde, at spilleren ikke kan gennemføre sin opgave. Det skaber frustration og en dårlig spiloplevelse.

Fetch Quest / Gather Quest

Fetch Questen er en underbetegnelse for en type quest, hvor man skal indsamle x antal særlige objekter i spillet. Fetch Questen kan ofte være en pseudo-kill quest, fordi adgang til objekterne kan kræve, at spilleren først besejrer et antal modstandere, som giver det særlige objektet som et drop.

Delivery Quest

Delivery Quest en underbetegnelse for en type quest, hvor man skal levere et eller flere virtuelle objekter til et sted eller en person i spillet. På den måde kommer spilleren til at fungere som et virtuelt postbud. Delivery Quests fungerer ofte som en måde at føre spilleren videre fra ét sted til et andet.